|
I Kina
spiser man stadig med pinde. Vi lærte det heldigvis hurtigt
og blev mætte hver gang. Man kan dog bede om en ske, hvilket
de fleste steder har til suppe.
Esben, som havde været i Kina i ca. et halvt år,
havde en seddel med retter på kinesisk bl.a. lam og forskellige
slags grønsager fx svampe, spinat og broccolli. Ellers
bestilte vi som regel ved at pege på billederne i menukortet,
da det ikke altid var på engelsk.
Vi fik bl.a. hotpot, wokagtige retter med grøntsager
og kødstykker i, fisk, sushi, peanuts, tofu, fried rice,
nudler, dublings (kinesernes fastfood) og salater. Vi sprang
over de mere eksotiske retter som hønsefødder
og hund... Som regel bestiller
man mange små retter, som alle ved bordet spiser af. Hvis
man sidder ved et stort bord, er der en drejeplade af glas,
så man kan nå retterne.
Vi var ikke specielt påpasselige med kun at spise kogte
ting, da hygiejnen så ud til at være god de fleste
steder, men det er jo en smagssag. Vi drak selvfølgelig
altid kun vand på flaske. Vi
må desværre også indrømme, at vi var
et par gange på McDonalds, Subway og KFC (fastfood restuaranter
findes i de fleste storbyer). Desuden spiste vi kiks, frugt
og is. Morgenmaden
var nogle gange vestlig på hotellet med toast og spejlæg.
Hvis der ikke var morgenmad på hotellet gik vi som regel
til en bager.
|